Bosch Smart Service Key

Bosch Smart Service Key

Hurtigt, nemt og sikkert. Bosch Smart Service Key er et idriftsættelses- og diagnoseværktøj til Bosch gas- og oliekedler. Udstyret med eget WLAN (Wi-Fi) forbinder Bosch Smart Service Key kedlen med appen EasyService på din smartphone eller tablet, hvorefter du straks kan idriftsætte eller stille en diagnose for kedlen.

Nem, hurtig og styret idriftsættelse

Med Bosch Smart Service Key kan du foretage en komplet opsætning af et Bosch varmesystem via appen EasyService. Via systemscanningen registrerer du alle relevante systemkomponenter fra kedlen* til varmtvandsholderen og tilmed evt. tilsluttet solvarme. Baseret på systemgenkendelse registreres de systemspecifikke parametre i hele varmeanlægget. Eventuelle fejl under idriftsættelsen vises i almindelig tekst med årsag og guide til fejlfinding.

Men det stopper ikke her. Du får nemt og hurtigt overblik over både drifts- og fejlhistorik og kan tilmed udføre funktionstest og udlæse en idriftsættelsesprotokol med alle indstillede parameterværdier.

Dine fordele ved EasyService:

  • Kontrolleret og optimal opstart
  • Hurtig indsigt og justering af alle relevante system- og komponentparametre
  • Diagnose til fejlfinding på kedel og system
  • Bistand ved udførsel af emissionstest
  • Omfattende funktionstest til kedler og systemkomponenter
  • Opstartsrapport som PDF

Det basale udstyr for dig

Med EasyService app og Bosch Smart Service Key kan du bruge din tid optimalt. Du modtager automatisk opdateringer (fx opdaterede fejlbeskrivelser) og har direkte adgang til ProScan appen, som giver adgang til søgning på reservedele og tekniske dokumenter. Du behøver ikke engang en internetforbindelse til brug på stedet – det sørger din Smart Service Key for.


Begge apps er tilgængelige til iOS og Android. Licensen til EasySerivce appen betales direkte gennem din app butik, mens Proscan appen fortsat er gratis at anvende. Diagnoseværktøjet Smart Service Key kan bestilles ved at kontakte vores kundesupport- eller tekniske support afdeling.

Læs brochuren

*EasyService kan benyttes sammen med alle Bosch gas- og oliekedler med navnet Condens. Værktøjet er ikke egnet til multi-kedelsystemer/kaskader, beholderladesystem eller friskvandsstationer. Kan benyttes med smartphones og/eller tablets med iOS version 6.0 samt Android 4.0 eller højere. Displayoptimeret til 7“ smartphone.